Danske Statsbaners historie:

 

Det første skridt med hensyn til jernbaneanlæg i det daværende danske monarki (Kongeriget Danmark med Hertugdømmerne Slesvig og Holsten) blev foretaget 1835, idet det 10. december blev overdraget en kommission at fremkomme med forslag i så henseende til at imødegå den konkurrence, der truede de danske forbindelsesruter til Tyskland fra de jernbanelinier, som nordtyske byer og Hansestæderne havde planlagt. Som første resultat af kommissionens arbejde var anlægget af den 106 km lange Altona-Kiel-jernbane (Christian 8.'s Nordøstersø-jernbane), der blev åbnet for driften 18. september 1844. Henimod slutningen af 1840 havde imidlertid de to embedsmænd Søren Hjorth og Gustav Schram gennem et lille skrift slået til lyd for bygningen af jernbaner og først og fremmest en jernbane fra København til Roskilde, på hvilken sidste det endelig 25. maj 1844 lykkedes Industriforeningen i København at få koncession for 100 år; denne overgik allerede 2. juli 1844 til et privat aktieselskab, Det sjællandske Jernbaneselskab, og 27. juni 1847 åbnedes for offentlig trafik den 30 km lange strækning, der således var den første jernbane i selve kongeriget; først langt senere (27. april 1856) åbnedes fortsættelsen fra Roskilde til Korsør for driften.

Københavns første banegård lå uden for voldene syd for Vesterbrogade, omtrent hvor den nuværende Hovedbanegård ligger. 14. oktober 1864 toges en ny banegård i brug nord for Vesterbrogade, omtrent hvor Palads ligger i dag, efter at strækningen København-Klampenborg var blevet åbnet for drift 22. juli 1863 og Nordbanen 9. juli 1864. 10. marts 1861 byggedes den første jernbane i Jylland mellem Århus og Randers, (åbnet 3. september 1862), og på Fyn mellem Nyborg og Middelfart (Dronning Louises jernbane, åbnet 7. september 1865), hvilke strækninger tillige med strækningerne Langå-Viborg-Skive-Struer-Holstebro, Fredericia-Vamdrup og Middelfart-Strib blev drevne af Det Danske Jærnbane-Driftsselskab, indtil staten 1. september 1867 i henhold til loven af 14. marts 1867 overtog dem, der altså må betragtes som Danmarks første statsbaner; disses samlede længde udgjorde da 301,3 km. Mens jernbanenettets udvidelse her i landet hidtil var foregået ret langsomt, tog den nu mere fart både for statsbanernes og for privatbanernes vedkommende. 1. januar1870 omfattede det danske statsbanenet 494 km. Den første dampfærgeforbindelse mellem Fredericia og Strib etableredes19. mart1872, og jernbanebroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby blev taget i brug 7. januar 1879. 1. januar 1880 overgik de hidtil under det sjællandske jernbaneselskab hørende hovedlinjer på Sjælland til statsdrift, således at DSB's samlede strækningslængde forøgedes til 1230 km. I de følgende år gik statens bestræbelser navnlig ud på at forbedre forbindelserne mellem de enkelte landsdele; dette resulterede i etableringen af færgeforbindelserne: Korsør-Nyborg, Oddesund Syd-Nord og Masnedø 15. januar 1884); samtidig med denne sidste blev Masnedsundbroen taget i brug, og hertil kom senere Sallingsundoverfarten Glyngøre Nykøbing Mors Trangen til en direkte vognforbindelse med Sverige og Norge ligesom de forandrede trafikforhold i Nordtyskland gjorde forbedringer på ruterne dertil ønskelige. 10. marts 1892 åbnedes den første dampfærgeforbindelse Helsingør Helsingborg mellem Danmark og Sverige, hvortil senere Kystbanen 2. august 1897) sluttede sig, og 7. oktober 1895 fulgte København-Malmö-overfarten efter; den sidstnævnte overfart blev fra 16. august drevet i fællesskab med de svenske statsbaner. I forbindelse med den af staten fra 1. januar 1893 drevne privatbanestrækning Orehoved Gedser etableredes endvidere fra 1. oktober 1903 sammen med den mecklenburgske »Friedrich-Franz«-jernbane en dampfærgefart mellem Gedser ogWarnemünde, hvor det tyske selskab »Deutsch-Nordischer Lloyd« i Mecklenburg hidtil havde drevet en daglig dampskibsforbindelse. Ved loven af 29. marts 1904 blev der givet bevilling til Københavns ny personhovedbanegård (åbnet 1. december 1911) samt forskellige strækninger i og ved København, og desuden blev der ved Lov om nye jernbaneanlæg m.v. af 27. maj 1908 vedtaget en række store jernbaneanlæg, som forøgede statsbanenettets længde betydeligt, således at strækningen af DSBs samlede banelængde den 1. april 1914 udgjorde 1999,8 km og de med dampfærger drevne overfarter tilsammen 120 km; hertil kom sejladsen mellem Kalundborg og Århus (89 km, overtaget fra Det forenede Dampskibsselskab 1. septembe 1914), og endelig havde DSB (siden 1. april 1883) dampskibe sejlende i fast nattur mellem Korsør og Kiel (133 km). DSB opstod i 1885, efter at staten allerede i 1880 havde overtaget driften af det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Allerede i 1867 havde man under navnet De jysk-fynske Statsbaner overtaget det private selskab Det Danske Jernbanedriftselskab, der havde alvorlige økonomiske problemer. Fra 1880 til 1885 blev selskaberne drevet hver for sig. 1872 gik DSB ind i færgedrift og i 1932 i rutebildrift, men er siden ophørt med begge. Op gennem 1990'erne blev en række forretningsområder udskilt og frasolgt. DSB Busser blev til Combus, DSB Rederi blev til Scandlines, og DSB Gods blev i 2001 til Railion Denmark (nu DB Schenker Rail Scandinavia Pr. 1. januar 1997 blev spornettet (infrastrukturen) udskilt i Banestyrelsen, det nuværende Banedanmark , med henblik på liberalisering af togdriften på statens spornet. Stationsbygninger ejes dog stadig af DSB, men derudover har DSB ikke længere noget med infrastrukturen at gøre. 1. januar 1999 blev DSB ændret til en selvstændig, offentlig virksomhed, der på en række områder er underlagt aktieselskabslovens bestemmelser og aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. DSB ledes i det daglige af en direktion, som er ansvarlig over for en bestyrelse. DSB S-tog blev samtidig udskilt som aktieselskab. Dette ejes imidlertid 100% af DSB og er i det daglige en almindelig del af DSB. I januar måned i 2004 skulle passagere ikke betale, hvis de ville køre med på strækningen mellem Odense og Svendborg. Det blev gjort som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser i 2003.